Web-integrator hovedforløb
Hvis du bor i Århus, har du mulighed for at tage Web-integrator uddannelsen i vores afdeling i Kannikegade 12, dog kun hovedforløbet. Optagelseskravet er et færdigt grundforløb, som du f.eks. kan tage på Aarhus Tech. Næste hovedforløb begynder den 16. januar 2012. Da vi kun kan optage 20 elever pr. halvår, skal du ansøge om optaqelse. Optagelseskriterier oplyses på grundforløbet på Århus Tekniske Skole eller ved kontakt til Uddannelses- og erhvervsvejleder Marianne Skov på mobil 29729943. Ansøgningsfristen er den 8. december 2011 kl. 8:00
I afdelingen i Kannikegade går der ca. 50 elever på hovedforløbet. Her et aktivt studiemiljø, som du selv kan være med til at præge. Uden for undervisningstiden kan du sammen med dine medstuderende slappe af i skolens caféområde, fordybe dig i skolens bibliotek eller tage et spil Wii med kammeraterne. Alle elever får udleveret bærbare computere.