Grenaa Tekniske Skole er en moderne og internationalt orienteret skole beliggende i Grenaa.
Skolen er uddannelsessted for ca. 500 årselever, arbejdsplads for ca. 80 ansatte og samarbejdspartner for virksomheder, lokalsamfundet og en række andre skoler – først og fremmest de 8 øvrige tekniske skoler i Østjylland i det såkaldte TSØ-samarbejde.
Grenaa Tekniske Skole udbyder den gymnasiale ungdomsuddannelse HTX og erhvervs-uddannelser indenfor indgangene Produktion & udvikling, Strøm, styring & it, Bil, fly & andre transportmidler og Medieproduktion. Hovedforløb tilbydes indenfor uddannelserne smed, industrioperatør, Web-integrator og Digital media.
Elever fra hele landet, som ønsker at tage henholdsvis en gymnasial eller en erhvervsuddannelse på Djursland har mulighed for at bo på særlige ungdomsmiljøer i Grenaa, GameIT-College Denmark og 3DCollege Denmark, som udover de ordinære uddannelser udbyder en lang række aktiviteter med spidskompetencer indenfor IT.
Internationale aktiviteter
Skolen har samarbejdspartnere i Seattle i USA, Italien, England mv.
Her på Skoleinfo finder du bl.a. oplysninger om skolen, bestyrelse, den daglige ledelse, skolens ansatte og skolens serviceenheder.